FŠrsluflokkur: Umhverfismßl

Helgi Seljan, Bj÷rt Ëlafs og stˇri­jan

╔g hlusta­i ßávi­tal sem Helgi Seljan tˇk vi­ Bj÷rt Ëlafsdˇttur, Umhverfisrß­herra, Ý vetur. Ůar spur­i frÚttama­urinn Bj÷rt spurninga, sem hann var sjßlfur b˙in a­ ßkve­a svari­ vi­. Spurningin var svo hljˇ­andi:

ä[ů] snřst ■etta [virkjanaframkvŠmdir og styrking flutningskerfisins] ekki um ■a­ a­ ■etta sÚ fyrst og fremst gert fyrir stˇrnotendur ?ô

Svar Bjartar var ß ■essa lei­:

ä[ů] vi­ ■urfum a­ ßtta okkur ß ■vÝ a­ flutningskerfi­ er tvÝskipt, ■a­ er annars vegar hi­ almenna kerfi og svo er ■a­ stŠrri lÝnan sem ber hŠrri spennu til stˇri­junnar [ů] og vi­ vitum ■a­ a­ stˇri­jan notar n˙ ■egar 90% af allri ■eirri orku sem afla­ er ß ═slandi [ů]ô

Margskonar athugasemdir er hŠgt a­ gera vi­ ■essa fur­ulegu framsetningu.

Stˇri­jan notar 80% af raforkunni, 74,1% af ■eirri notkun fer Ý ┴li­na­inn. Sß i­na­ur mun ekki stŠkka ß nŠstunni. Ůegar tala­ er um a­ styrkja ■urfi flutningskerfi­ til framtÝ­ar, ■ß er einmitt veri­ a­ vÝsa til almennra notenda og annarskonar starfsemi s.s. starfsemi tengdri jßrnblendi, fiskvei­um, landb˙na­i, veitum og ■jˇnustu.

Framsetning Helga er ■vÝ einkar villandi og til ■ess ger­ a­ stunda vinstri-sinna­an R┌V-ßrˇ­ur gegn flutningskerfinu og virkjanaframkvŠmdum.

Umhverfisrß­herra fellur svo ß prˇfinu me­ ■vÝ a­ taka undir framsetningu frÚttamannsins og fara svo frjßlslega me­ sta­reyndir, reyna a­ řkja hlut stˇri­junnar og segja ˇsatt um e­li hßspennulÝna. Ůa­ er nefnilega engin regla sem segir a­ lÝnur sem flytji hŠrri spennur fari endilega til stˇri­junnar.

ËŠskilegt er a­ flytja rafmagn um langa lei­, me­ lßga spennu, hvort sem um er a­ rŠ­a flutning til hins almenna notenda, til smŠrri i­na­ar e­a til stˇri­junnar. SlÝkt vŠri afar ˇtryggt. Umhverfisrß­herra ■arf a­ lesa frŠ­in sÝn fyrir nŠsta vi­tal hjß komm˙nistunum Ý Efstaleitinu, ■.e.a.s. ef h˙n Štlar ekki a­ gerast sek um a­ra meirihßttar skrumskŠlingu.


Flugvallarmßli­

Erfitt er a­ ßtta sig ß ■eirri firru sem einkennir borgarstjˇrnarmeirihlutann Ý ReykjavÝk undir forystu Dags B. Eggertssonar. Ůar ß bŠ vir­ast menn kn˙nir ßfram af einhverskonar mˇt■rˇa-■rjˇsku-r÷skun, svo ma­ur grÝpi til sßlfrŠ­ilegs mßlfars.

Dagur og fÚlagar vir­ast me­ engu mˇti skilja a­ flugv÷llurinn er ekkert ß lei­inni ˙r Vatnsmřrinni, og ˇtŠkt a­ taka ■ß umrŠ­u ß­ur en betri lausn finnst. Engin hefur bent ß betri lausn, en ■eir sem hafa komist nŠst ■vÝ vilja sta­setja flugv÷llinn Ý Hvassahrauni.

Gott og vel, en hva­ segja umhverfisverndarsinnar yfir ■vÝ, ■eir sem vŠla og skŠla, kŠra og grßta, ■egar ß a­ leggja hßspennulÝnur um hrauni­ ? Hva­ segja umhverfisverndarsinnar yfir ■vÝ sem eru svo ßstfangnir af hrauni, a­ helst mß ekki leggja veg Ý gegnum ■a­ ľ nema a­ hann sÚ eins mjˇr og hugsast getur ?

Ůa­ fyndnasta vi­ ■etta allt, er a­ miki­ til sama fˇlki­ sem vŠlir yfir umhverfissˇ­askap ľ vill flugv÷llinn burt ˙r Vatnsmřrinni ľ og ■ß vŠntanlega Ý Hvassahrauni­. Ůa­ er umhugsunarvert !

En hvers vegna a­ byggja nřjan 20 milljar­a flugv÷ll milli ReykjavÝkurflugvallar og KeflavÝkurflugvallar, ■egar hŠgt vŠri me­ smß breytingum a­ breyta KeflavÝkurflugvelli ß ■ann hßtt a­ innanlandsflugi­ gŠti r˙mast ■ar lÝka ?

Ůetta vekur lÝka upp fleiri spurningar. Ef ■a­ er or­i­ svo ■ungbŠrt fyrir ReykjavÝk a­ sinna skyldum sÝnum sem h÷fu­borg, hvers vegna Štti ■ß ekki a­ leyfa ÷­rum a­ taka vi­ keflinu ?

N˙ er Úg viss um a­ ef innanlandsflugi­ myndi flytjast til KeflavÝkur, a­ ■ß myndi bygg­armassinn og ■jˇnustumassinn flytjast ■anga­, smßtt og smßtt. ReykjavÝk myndi tapa ß ■vÝ. Er ■a­ sß hvati sem knřr Dag B. og fÚlaga ßfram ? A­ binda enda ß ReykjavÝk sem h÷fu­borg ?

Lokun ney­arbrautarinnar Ý Vatnsmřrinni var tßkn um forheimsku ■eirra sem a­ ■vÝ stˇ­u og a­ sjßlfs÷g­u Štti a­ opna hana aftur og hefja tafarlaust framkvŠmdir vi­ nřja flugst÷­. Ůa­ gerist ■ˇ ekki fyrr en ■essi skelfilegi meirihluti Samfylkingar, Bjartrar framtÝ­ar, VG og PÝrata fer frß.


Hvar liggur ßbyrg­in ?

Milljˇn r˙mmetrar af skˇlpi hafa n˙ fari­ Ý sjˇinn ß ■eim ßtjßn d÷gum sem ney­arloka dŠlust÷­varinnar Ý Faxaskjˇli hefur veri­ opin. Borgarstjˇrnarmeirihlutinn yptir ÷xlum og veit ekki neitt. Hver er ■a­ sem ber pˇlitÝska ßbyrg­ Ý mßlinu ?

Engin stjˇrnmßlama­ur, sem kosin hefur veri­ til ßbyrg­ar, hefur stigi­ fram og be­ist afs÷kunar. Ůegar haft var samband vi­ ■ß sem sitja Ý meirihluta borgarstjˇrnar, komu ■au af fj÷llum, h÷f­u ekkert heyrt af mßlinu.

Veitur eru opinbert hlutafÚlag (ohf) lÝkt og R┌V enda vir­ist engin bera ßbyrg­ ß ■vÝ ferlÝki. Opinber hlutafÚl÷g ■iggja skattfÚ almennings Ý rekstur sinn, almenningur křs fˇlk til ßbyrg­ar. Ef s˙ ßbyrg­ nŠr ekki yfir opinber hlutafÚl÷g ■arf a­ endursko­a rekstrarformi­.

Vi­ hljˇtum a­ vera komin me­ nˇg af ßbyrg­arlausum rÝkisstofnunum og stjˇrnmßlam÷nnum sem vita ekki neitt.


mbl.is Milljˇn r˙mmetrar af skˇlpi Ý sjˇinn
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Loftslagsmˇ­ursřkin

Trump fÚkk umbo­ frß BandarÝskum kjˇsendum til a­ gegna st÷­u forseta landsins. Ůa­ umbo­ var hß­ ■eim skilyr­um a­ hann tŠki til heima fyrir, efldi i­na­ Ý landinu - atvinnulÝfinu til hagsbˇta. Hann lofa­i fleiri st÷rfum og aukinni velsŠld.

Ef ■essi markmi­ stangast ß vi­ samkomulag sem gert var Ý ParÝs, ■ß gengur ■a­ fˇlk sem kaus hann til ßhrifa fyrir. Ůetta kallast a­ forgangsra­a. Ůa­ er ■vÝ loftslagsmˇ­ursřkin sem skřtur sig Ý fˇtinn en ekki Trump.

N˙ ■egar hafa margir af stjˇrnendum BandarÝskra borga gefi­ ■a­ ˙t a­ markmi­i­ ver­i a­ draga ˙r losun. Stjˇrnmßlalegt umhverfi finnur sÚr ßvallt farveg Ý ßbyrg­ ■eirra sem ■vÝ střra. Trump er ekki einvaldur Ý BNA og ßkv÷r­un hans ■vÝ engin heimsendir fyrir nokku­, hva­ ■ß loftslag.

Ůa­ moldvi­ri sem n˙ ■yrlast upp vegna ßkv÷r­unar Trumps, er ■vÝ a­eins enn eitt dŠmi­ um hversuásterkur lei­togi hann er. Hann ■orir me­an a­rir ■egja.


mbl.is Trump a­ äskjˇta sig Ý fˇtinnô
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

R┌V "fjallar" um loftslagsmßl

FrÚttatÝmi R┌V Ý kv÷ld var lita­ur af pˇlitÝskum rÚtttr˙na­i um loftslagsmßl. Stefi­ var einfalt, stˇri­jan er vondi kallinn. Fjalla­ var um a­ stˇri­jan brenndi kol og ■a­ fŠri vaxandi ß nŠstu ßrum. Ekkert var ■ˇ rŠtt um orsakir, rŠtt vi­ forsvarsmenn vi­komandi fyrirtŠkja e­a reynt a­ varpa ljˇsi ß vandann, nei, R┌V er lÝti­ Ý ■vÝ. ┴horfendur fengu svo a­ sjß mynd frß ■jˇ­um ■ar sem raunverulegur loftslagsvandi blasir vi­. ŮŠr ■jˇ­ir eru ekki svo lßnsamar eins og vi­ a­ b˙a yfir umhverfisvŠnni orku.á

En hver er ■ß vandinn hÚrlendis ? Hann felst Ý mˇ­ursj˙kum stjˇrnmßlam÷nnum og hagsmunahˇpum sem sjß virkjunum og loftlÝnum allt til forßttu - en ■etta tvennt gŠti ˙trřmt kolanotkun, ef hagsmuna a­ilar lÚtu af mˇ­ursřkinni. En n˙ hefur R┌V bŠst Ý hˇp ■eirra mˇ­ursj˙ku.


mbl.is HnattrŠn hlřnun tˇk sÚr enga pßsu
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband